YOGA

Mandag kl. 17.30-18.50

Yoga for dig, der vil have mere ro og balance i dit liv – og en smuk tonet krop.

Vil du være med?

Hvad går det ud på?

Yoga kan give mere overskud, ro og balance i dit liv. Yoga kan reducere stress, angst, tankemylder og depression. For når vi laver yoga, lærer vi at trække vejret helt ned i maven, og det er med til at berolige kroppen. Yoga giver dig desuden en stærk og smidig krop, toner dine arme og gør din mave og ryg stærk.

Hvordan foregår det?

Det hele foregår online. Alle deltagerne kan se og høre yogainstruktøren, men ikke hinanden. Vores yoga-instruktør guider dig gennem de forskellige øvelser. Hun viser alle stillinger og forklarer dem trin for trin. Alle deltagerne kan høre yogainstruktøren, men deltagerne kan ikke høre hinanden.

Skal jeg kunne noget?

Du skal ikke kunne noget bestemt for at være med. Du behøver ikke at have prøvet yoga før, og du må godt synes, at det er svært i starten. Du behøver heller ikke se pæn ud, mens du dyrker yoga – og hvis der er øvelser, du synes er alt for svære eller mærkelige, så springer du dem bare over. Det vigtigste er, at du er med, og at du gør det bedste, du kan. Du vil opleve, at du hurtigt bliver bedre – også selvom det måske virker svært de første par gange.

Mød vores yogainstruktør

 

Charlotte Farup Ohrt

Charlotte er uddannet yogainstruktør. Hun har stor erfaring med at undervise i yoga – nybegyndere og øvede, kvinder og mænd, unge og gamle. Du kan læse mere om Charlotte og yoga på www.dharma-yoga.dk.

Er det for mig?

Yoga er for dig, som vil:

  • Blive bedre til at berolige dig selv gennem din vejrtrækning
  • Arbejde med din mentale og fysiske ro
  • Have en smuk tonet krop

 Alle kan dyrke yoga, uanset alder og fysisk form. Det vigtigste er, at man lytter til sin krop og dens grænser.

Hvad skal jeg gøre for at være med?

Du skal bare tilmelde dig og logge på linket du får efter tilmelding.

Inden start skal du sørge for, at du har en måtte eller noget andet blødt at ligge på. Du skal have bare tæer og behageligt tøj på (fx joggingbukser og en t-shirt). Derudover er det godt, hvis du har et tæppe til at have over dig, en pude og evt. et langt tørklæde.

Tilmeld dig!

F.A.Q.

Hvor skal jeg dyrke yoga?

Find et roligt sted. Rul din yogamåtte ud og gør det lidt hyggeligt med en lille lampe eller måske et stearinlys. Gør din familie eller roomies opmærksom på, at du dyrker yoga, så du ikke bliver forstyrret undervejs.

Hvad hvis jeg ikke kan på det pågældende tidspunkt?

Vi laver hele tiden nye aktiviteter på forskellige tidspunkter, så hold dig orienteret her på siden. Så kommer der forhåbentlig et tidspunkt, der passer dig bedre.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Så lader du bare være med at logge på.

Hvad hvis jeg ikke kan deltage hver gang eller hver uge?

Du behøver ikke deltage i alle yogatimer. Det er helt fint, at du bare deltager, når du har tid og lyst til. Vi vil selvfølgelig anbefale dig at deltage ofte. På den måde bliver du hurtigt god til det og vil få mere ud af timerne.

Hvad hvis jeg stadig er i tvivl, om yoga er noget for mig…

Hvis du er i tvivl om yoga er noget for dig, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Vores nummer er 4580 333. Du kan også skrive til os via nedenstående kontaktformular.

Kontakt os

3 + 13 =

Skriv til os

Ring til os

+45 4019 3232

Følg os